dansk

»Æ HAV«

Kunst i Slusen ART HVIDE SANDE fra den 11.-25. August 2013

Kunstmalerier, koncerter, kunst, mad og vin, fotoworkshop m.m.

Erik Styrbjørn Pedersen lavede i 1997 et stort udstillingsprojekt »MENNESKET OG HAVET« med mere end 100 malerier, som omhandlede livet i og omkring fiskerierhvervet. Motiverne hentede han i Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn.

Udstillingen var en del af en større sammenhæng, som omhandlede dagliglivet og arbejdslivet i Danmark i slutningen af det 20. århundrede. Foruden udstillingen »MENNESKET OG HAVET« lavede han udstillinger om den moderne industri i Danmark. Disse temaudstillinger har været vist på udstillinger overalt i Danmark i mere end 20 år.

Den seneste store temaudstilling som Erik netop nu, er i færd med at færdiggøre, har titlen »QUANTUM MECANICS«, og tager udgangspunkt i 100 året for den verdensberømte danske atomfysiker Niels Bohrs Atommodel. Udstillingen der tæller 30 – 40 malerier vises i Det Gamle Amtsrådhus på Torvet i Ringkøbing fra den 5. juli til 10. september, som et led i Kulturfestivalen »BØLGEN«.

Udstillingen »Æ HAW«, baserer sig meget på materiale fra udstillingen »MENNESKET OG HAVET«. Men der vil også være en række nye produktioner, som alle omhandler forskellige facetter af havet.

Æ HAV - Kunst i Slusen ART HVIDE SANDE 2013

Æ HAV - Kunst i Slusen ART HVIDE SANDE 2013

Æ HAV - Kunst i Slusen ART HVIDE SANDE 2013

Æ HAV - Kunst i Slusen ART HVIDE SANDE 2013

Slusegangen er et ganske spændende udstillingssted, hvor den lange slusegang er delt ind i en lang række sluseafsnit, der er delt op i 65 cm brede vægafsnit, så det danner en lang række båse på ca. fem meter pr. stk.

Jeg tænker mig udstillingen inddelt i emner, således at publikum i de forskellige afsnit af slusen får forskellige historier om havet, og livet ved og på havet

Erik Styrbjørn Pedersen

Manden bag...

Erik Styrbjørn Pedersen blev født i 1946, og voksede op i boligkarrerene i Randers som den midterste i en søskendeflok på tre. I en meget tidlig alder begyndte han at tegne og male, hvilket senere skulle vise sig at blive hans levebrød. Han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus i 1973, og har siden udstillet på utallige udstillingssteder museer og kunstmuseer i Danmark. En af hans missioner er at gøre, hvad der passer ham (kunstnerisk set), og ikke mindst brede kunsten ud – også til dem – som siger, at de ikke har forstand på kunst.

Program 2013

11. august kl. 14.00

Fernisering

Fernisering – alle er velkomne.

13. og 22. august kl. 18.00

KUNST, MAD og VIN

Kunstneren Erik Styrbjørn viser rundt og fortæller om sine kunstværker i Slusen. Efterfølgende middag med udgangspunkt i friske, lokale råvarer serveret i unikke omgivelser – Redningshuset.  KUN 50 billetter!

Pris kr. 245,- inkl. rundvisning og middag ekskl. drikkevarer

Billetter købes på Hvide Sande Turistkontor, Nørregade 2B, 6960 Hvide Sande, turist@hvidesande.dk eller +45 70 22 70 01.

BEMÆRK TILMELDING NØDVENDIGT seneste to dage før.

14. august kl. 14.00-17.00

Kunstworkshop for børn

Kom og skab dine egne collager med den engelske kunstner Simon Kirk. Du anvender materialer og billeder fra Simons personlige samling af collage-materialer - tegninger, aviser og stiklinger. Du kan også tegne eller male dine egne billeder og bruge dem på dine collager. Kun fantasien sætter grænser…
Collagerne får du med hjem.

Pris kr. 50,-  inkl. materialer, frugt og vand. (Min. 5 og max. 15 deltagere.)

Husk tilmelding til Hvide Sande Turistkontor på turist@hvidesande.dk eller +45 70 22 70 01.

7. august kl. 19.30-21.00

Fotoworkshop

Er ISO, blænde, lukketid og hvidbalance underlige fagudtryk – og hvad med komposition? På workshoppen lærer du at udnytte dit digital kamera optimalt, så du får perfekte feriebilleder. Du lærer dit eget kamera at kende gennem en afveksling mellem teori og praktiske øvelser. Alle kan deltage uanset erfaring – medbring blot dit eget kamera. (Gennemføres ved min. 5 deltagere.)

Pris kr. 200,-

Husk tilmelding til Hvide Sande Turistkontor på turist@hvidesande.dk eller +45 70 22 70 01.

15. til 25. august i åbningstiden

Kunstskattejagt for børn

Kom og gå på opdagelse i Kunstudstillingen under Slusen.

Gratis

15. og 20. august kl. 19.30

Koncert med Nordic Fire

En yndig amerikansk operasangerinde og en charmerende svensk saxofonisk…. De to viste sig at smelte smuk sammen. Tonerne var sprøde. Sådan skrev Viborg Folkeblad om Nordic Fire. Nu har du muligheden for at opleve dem i helt unikke omgivelser – i manøvregangen under Slusen, der giver en helt særlig akustik, omgivet af smukke kunstværker.

Gratis entre

18. august kl. 8.30

Friluftsgudstjeneste

Friluftsgudstjeneste v/ Cyklussen v/ Slusen Esben Lunde Larsen forestår gudstjenesten, hvorefter Menighedsrådet er vært med kanelkage og kirkekaffe.

18. august kl. 13.00

Officiel åbning af kulturfestival BØLGEN

Officiel åbning af kulturfestival BØLGEN i Hvide Sande. Fra eftermiddagen og langt ud på aftenen vil hele Hvide Sande summe af musik, teater og meget mere.

Se programmet på www.bolgen.dk

23. og 24. august

Hav og bølgehistorier

Hav og bølgehistorier...

Sponsorer 2013

Hvide Sande Sluse

Efter et mislykket forsøg 1911-15 på at skabe en kanal mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet lykkedes det endelig i 1931 at åbne en stabil kanal med tilhørende afvandingssluse og kammersluse.

Afvandingsslusen har 14 sluseporte. Den maksimale vandgennemstrømning i slusen er ca. 1600 m³/sek. Slusen opereres således, at der lukkes vand både ud og ind af Ringkøbing Fjord. Herved kan der opretholdes nogen saltholdighed i fjorden.

Afvandingsslusen er ikke tilgængeligt for offentligheden udover de 14 dage i forbindelse med Kunst udstillingen.

Kilde: Kystdirektoratet